LA BUENA MÚSICA CUBANA

Et væld af musikalske stilarter dyrkes på Cuba, men det er og bliver salsa, der er uløseligt forbundet med øen.

Den socialdemokratiske politiker Mogens Lykketoft blamerede sig i 1987, da han i en kronik i Aktuelt – skrevet sammen med den senere kulturminister Jytte Hilden – begejstret betegnede det politiske system i Cuba som ‘charmerende samba-socialisme’.

Ud over den tankevækkende kendsgerning, at demokraten Lykketoft kunne finde charmerende træk ved et regime, der ikke tillader frie valg,  afslørede Lykketoft uvidenhed om, at samba intet som helst har med Cuba at gøre.

Samba spilles og danses i Brasilien, mens det er salsa, der dyrkes på Cuba.

Fløjtenist i gruppen Cuarteto Rumi på fortovscaféen El Louvre på Hotel Inglaterra i Havanna.
Fløjtenist i gruppen Cuarteto Rumi på fortovscaféen El Louvre på Hotel Inglaterra i Havanna.

Lykketoft kan ikke have brugt mange minutter på research, for man kan ikke gå mange skridt – i det mindste ikke i de større byer – uden at få ørerne fyldt med salsamusik fra radioer, fjernsyn eller levende orkestre på barer og caféer.

Musik og dans spiller en afgørende rolle i den cubanske hverdag, og høj som lav synes at være i stand til at vride hofterne til de livsbekræftende toner.

En blanding af det hele
Undertiden ser man cubanere, der næppe nogensinde får råd til at købe en drink indenfor på barerne, samle sig på gaden, hvor de giver los og danser løs til den gratis musik.

For de fleste af os, der kommer udefra, lyder det hele ens, og vi kalder det salsa (spansk for ’sovs’). Det utrænede øre skelner næppe mellem det væld af stilarter, der på sådan en eftermiddag udøves af store og små ensembler på fortovscaféerne og små barer.

Men jo mere, man lytter og lærer, desto mere klart står det, at der ikke kun er salsa på repertoiret. Stilarter som merengue, rumba, son og cha cha cha fylder en del. Man bemærker også snart, at det repertoire, der spilles af de forskellige orkestre, ikke adskiller sig meget fra hinanden.

Percussionist i Cuarteto Rumi. Denne dag spillede fem musikere med i kvartetten.
Percussionist i Cuarteto Rumi. Denne dag spillede fem musikere med i kvartetten.

Musikerne skal nemlig have udstedt autorisation til at spille på caféer og restauranter, og ud over nidkært at opkræve efter sigende ganske betragtelige summer for en spilletilladelse hersker der i den licensudstedende myndighed åbenlyst en forventning om, at traditionel cubansk musik – og tilmed ganske bestemte sange – bliver spillet.

Det forklarer, hvorfor snart sagt alle ensembler har den verdensberømte ‘Guantánamera’ på programmet. Også ’Hasta Siempre Comandante’, som er en drivende sentimental hyldest til revolutionshelten Che Guevara, og klassikeren ’Chan chan’ synes at være obligatoriske indslag.

Frit spil om natten
Målet med statens musikpolitik er formentlig at give turisterne netop det, de formodes at være kommet efter: At opleve det traditionelle Cuba med revolutionsromantik, prustende dollargrin, mojítos, store cigarer og sorgløs dans og musik.

Kunsten for de ofte vanvittigt dygtige musikere er at fortolke de gamle travere og få det bedste ud af dem. Og så ellers knibe så meget nyt som muligt ind imellem.

img_8547red
Fløjtenist på El Louvre-caféen på Hotel Inglaterra.

Heldigvis er der større valgfrihed, når mørket falder på. Ved deciderede koncerter på for eksempel Casa de la Musica i Havanna er der frit spil, og på barer og hoteller spilles der om aftenen salsa for fulde gardiner. På Monserrate Bar i Habana Vieja spiller for eksempel ofte yderst velkvalificerede bands, og når der virkelig er gang i den, venter en musikalsk stor oplevelse.

Forfatter: Brian Askvig

Jeg er journalist med speciale i professionel cykelsport. Har besøgt Cuba flere gange og vender nok snart tilbage. Far til Anna, som er mit et og alt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *