DOBBELT VALUTA

Cuba er et fattigt land, og turister er et vigtigt bytte i statens evige jagt på indtægter.

Cuba hylder frihed, lighed og broderskab, og over alt i landet ser man slagord malet på husfacader med det ædle budskab. I praksis holder staten sig imidlertid ikke tilbage fra at gøre endog markant forskel på folk.

På museer betaler turister typisk 20-25 gange mere i entré end en cubaner, og vil man en tur i Gran Teatro i Havanna, betaler turisten omkring 100 gange den pris, en cubaner betaler.

Forskelsbehandlingen udøves i kraft af de to valutaer, der opereres med: CUP (cubanske pesos) for cubanere, og CUC (konvertible pesos) for turister. I daglig tale kaldes CUP for ‘pesos’ eller ‘pesos cubanos’. CUC kaldes også ‘convertibles’ eller ‘dollar’.

Dollar dømt ude
Dollar-betegnelsen skyldes, at den amerikanske dollar indtil november 2004 var gangbar mønt på Cuba. Som et led i den ideologiske strid mellem Cuba og USA valgte Cuba at annullere dollar som betalingsmiddel på Cuba. Erstatningen blev CUC, som havde eksisteret siden 1994, men var blevet brugt ganske lidt. Mange fortsatte imidlertid med at bruge betegnelsen ‘dollar’ om den eftertragtede turistvaluta, og dollartegnet ($) bruges også officielt, når det gælder CUC. Det optræder for eksempel på CUC-mønterne.

Men den amerikanske dollar er altså (officielt) ubrugelig som betalingsmiddel. Jeg plejer at tage rigeligt med euro med og så veksle i de officielle veksleboder, kaldet Cadeca (CAsas DE CAmbio = veksle-huse). Veksl aldrig penge på gaden! Gør man det, bliver man snydt. I Cadeca-boderne, som findes i alle større byer i Cuba, kan man også hæve penge på sit Visa-kort.

Det koster tre procent i gebyr til den cubanske stat, så der kan let ryge nogle cubanske månedslønne på den konto. Til gengæld slipper man for at rende rundt med alt for mange kontanter i pengebæltet, når man hæver lidt ad gangen.

Kursen på CUC og dollar følger hinanden tæt. 1 CUC = 24 pesos = cirka seks kroner. Den aktuelle kurs kan findes på Coinmill og Cubacurrency. CUC kan udelukkende købes og sælges i Cuba.

Eftertragtet valuta
CUC bruges på hoteller, i taxier, restauranter, museer og i særlige butikker, der kun modtager CUC. Priserne her er tårnhøje i forhold til peso-butikkerne, der til gengæld har uhyre skrabet udvalg.
Varemanglen betyder, at cubanere er meget ivrige efter at skaffe sig CUC, så de kan købe varer, de ellers er afskåret fra at købe.

Går man som turist ind i en peso-butik eller en peso-bar, kan det ske, at man bliver afkrævet betaling i CUC – altså prisen ganget med (mindst) 24. Det gælder, selv om man har pesos på lommen og kan betale som alle andre. Og inviterer man en cubaner på en drink eller en middag, kommer man ofte også til at betale i dollar for sin ledsager.

Hold øje med menuen
I det fattige land vil man altid som turist blive opfattet som en mulig indtægtskilde og blive behandlet derefter. Vær ikke nærig, men lad dig heller ikke holde for nar. For eksempel er det klogt at tjekke menukortet, før man sætter sig til bords.

Visse restauranter har menukort med forskellige CUC-priser, og lader man til at være nem at narre, får man det med de høje priser stukket i hånden. En middag på en god restaurant koster sjældent over 20 CUC inkl. drikkevarer.

Forskelsbehandlingen sker helt åbenlyst og tilsyneladende uden skrupler. Nogle vil hævde, at det er cubanerne, der forkæles med statsunderstøttede lave priser, og ikke turisterne, der udplyndres systematisk. Sandheden skal nok søges i den enkeltes politiske overbevisning.

Forfatter: Brian Askvig

Jeg er journalist med speciale i professionel cykelsport. Har besøgt Cuba flere gange og vender nok snart tilbage. Far til Anna, som er mit et og alt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *