CUBAS FØRSTE HOVEDSTAD

Baracoa i det østlige Cuba var et af de første steder, som Christoffer Columbus satte fod på i det nye land

Helt op til midten af 1960’erne var det kun muligt at nå Baracoa ad søvejen, og med sin fjerne beliggenhed helt mod øst for enden af den berygtede bjergvej La Farola er Cubas ældste by – og første hovedstad – stadig ikke et sted man tilfældigt kommer forbi.

Turister er bestemt ikke sjældne her, men byen er ikke så overrendt som mange andre i Cuba, og tempoet er helt i bund i den lille by. Baracoa er et dejligt sted, hvor man ikke bliver antastet af plattenslagere for hver femte meter, når man går på gaden.

En anden tidsalder
Baracoa ligger i den østlige ende af den 1435 kilometer lange landevej Carretera Central de Cuba, som i den vestlige ende begynder i La Fé i Pinar del Rio-provinsen.

Kig ud over Baracoa fra Hotel El Castillo.
Kig ud over Baracoa fra Hotel El Castillo.

Byen byder i sig selv ikke på mange seværdigheder ud over det afdæmpede byliv, men der er dejlige strande og spændende gader og stræder, hvor man synes at kunne kaste et blik ind i en anden tidsalder.

Der er kun få kaffe- og isbarer, og restauranterne er koncentreret på hotellerne – blandt andet Hotel El Castillo, hvorfra der er en formidabel udsigt over byen, havet og bjergene. El Castillo er indrettet i en del af byens gamle befæstning.

Den spanske ‘conquistador’ Diego Velázquez de Cuéllar grundlagde byen i 1511, hvilket var 19 år efter, at Christoffer Columbus (på spansk: Cristóbal Colón) for første gang satte fod på Cuba. Det skete 28. oktober 1492, da han styrede sine skibe ind i en bugt i det østlige Cuba og gik i land.

Statue af Christoffer Columbus på det sted, hvor han formodes at være gået i land i 1492.
Statue af Christoffer Columbus på det sted, hvor han formodes at være gået i land i 1492.

Columbus på kinesisk halvø
I vide kredse er det anerkendt som en kendsgerning, at det er nutidens Bariay-bugt, som ligger i Holguín-provinsen, der først fik besøg af den forvirrede opdagelsesrejsende. Han troede, at øen var en halvø, der ragede ud fra det kinesiske fastland, og umiddelbart efter landgangen sendte han folk af sted for at finde eller skabe kontakt til kejseren af Kina! Til sin dødsdag var han overbevist om, at han havde fundet en genvej til Asien, og at de caribiske øer, han satte fod på, var de østligste dele af de indiske og kinesiske riger.

Cirka en måned efter landgangen i Bariay-bugten gik han i land på det sted, der i dag kendes som Baracoa. Han kaldte stedet Porto Santo og beskrev det i sin logbog som ‘det smukkeste land, det menneskelige øje nogensinde har set’. At det var Baracoa-egnen, han skrev om, regnes for sikkert, idet han beskrev et bjerg som det karakteristiske El Yunque, der ligger 10 kilometer vest for Baracoa.

Udsigt over Baracoa med det karakteristiske El Yunque-bjerg i det fjerne.
Udsigt over Baracoa med det karakteristiske El Yunque-bjerg i det fjerne.

500 år gammelt kors
Ifølge overleveringen rejste Columbus på stranden i Baracoa et kors, som han havde medbragt fra det gamle land, og dette kors hævdes at være bevaret til i dag. Det er udstillet i byens Catedral de Nuestra Senora de la Asuncion og er af den cubanske regering udråbt til at være et nationalt monument.

Kulstof 14-datering har bekræftet, at korset er lavet af træ fra Columbus’ tid, men det er træ af en lokal sort, der ikke vokser i Europa, så det kan ikke passe, at Columbus fragtede det med hele vejen fra Europa. I alt 29 kors skal Columbus have opstillet i den nye verden, og korset i Baracoa hævdes at være det eneste, der er bevaret.

Bliv væk fra Yumurí
Fra Baracoa er der rig mulighed for udflugter, men jeg må fraråde et besøg ved Boca de Yumurí, Yumurí-flodens udmunding, som ligger ca. 30 kilometer syd for Baracoa.

Der kan man tage en båd op ad floden, og det skulle være ganske storslået. Men særdeles aggressive ‘jineteros‘ – plattenslagere og svindlere – ødelægger fuldstændigt oplevelsen.

dsc07566
Pause på vej mod Boca de Yumurí.

Min daværende kone og jeg ankom forventningsfulde i bil, men da vi nåede frem, blev bilen omringet af mænd med vildskab og dollartegn i øjnene. Endnu mens, vi sad i bilen, blev vi med skrig og skrål og håndflader klasket på køleren og bilens ruder nærmest afkrævet betaling for at trække vejret. Vi holdt os inden døre og kørte hastigt fra stedet, mens de vilde dyr forsøgte at få os til at stoppe bilen ved at stille sig i vejen.

Det er det mest ubehagelige, jeg nogensinde har oplevet i Cuba – ja, noget sted overhovedet. Og det var desværre ikke blot et enkeltstående tilfælde, for vores husvært rystede opgivende på hovedet og beklagede sine uciviliserede landsmænds opførsel, da vi om aftenen fortalte ham om dagens oplevelse. Vi forstod, at vi ikke var de første, der var blevet skræmt langt væk fra Boca de Yumurí.

Tag nordpå
Vi skulle hellere være søgt mod nordvest til nationalparken Alejandro de Humboldt, som er på Unescos verdensarvliste. Nationalparken rummer store arealer med stort set uberørt skov og talløse plante- og dyrearter. Fra parkens besøgscenter rækker et vidt forgrenet stisystem ud i parken og fører den besøgende til såvel vandfald som udsigtspunkter.

Udsigt fra vores casa particular over Bahia de Miel - Honningbugten.
Udsigt fra vores casa particular over Bahia de Miel – Honningbugten.

For adrætte vandrere er en udflugt til det 569 meter høje El Yunque, der relativt let kan bestiges, en mulighed. Og så er der vandfaldet Salto Fino, som med sine 305 meter er det højeste i Caribien, og som ligger lige i udkanten af Baracoa.

Det opdagede jeg aldrig, da jeg var på besøg, og min guidebog nævner ikke vandfaldet med et ord. Men det er altså et yndet udflugtsmål for både lokale og turister, har jeg siden forstået.

Forfatter: Brian Askvig

Jeg er journalist med speciale i professionel cykelsport. Har besøgt Cuba flere gange og vender nok snart tilbage. Far til Anna, som er mit et og alt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *